Spor10 inviterer til sommerfest den 4. juli
På tirsdag den 4. juli åbner Spor10s netværk af partnere og foreninger igen dørene for københavnerne med den første udgave af en ny tradition: Sommerfest i Spor10.
Ved samme lejlighed løfter vi sløret for ikke færre end tre udstillinger: ”Green and Thriving Neighbourhoods”, ”Foodscapes” og ”All Ages Play”.
Program:
- Fra kl. 16.00 til 21.00 vil der være en række gratis aktiviteter for familier, og der vil være noget for alle aldre og baggrunde, herunder saunagus (PlugIn), kreativt arbejde med træ (Maker) og andre aktiviteter, der fremmer mental, social og fysisk sundhed.
- Kl. 19.30 åbner vil til Spor10's indendørsarealer, og der vil være fri adgang til at udforske de tre udstillinger.
Arrangementet er gratis, og alle er velkomne. Det vil desuden være muligt at købe mad og drikke.
Det hele sker i Spor10 i Jernbanebyen den 4. juli fra kl. 16.
Spor10-projektet ledes af Nrep i samarbejde med et bredt spektrum af partnere: C40 Cities, Novo Nordisk A/S, Ingka Group (IKEA Retail), Gehl Architects, Arup, COBE, Gehl and Archival Studies, DSB Ejendomsudvikling, Freja Ejendomme, Novo Holdings, Industriens Pension samt et voksende netværk af lokale samarbejdspartnere: Maker, Mills, Vestia, Cycling without age, PlugIn, DGI og mange flere. Med et fokus på kulturelle, kreative og fysiske aktiviteter er Spor10 et sted for alle aldersgrupper, som vil danne grundlaget for fremtidens byudvikling i Jernbanebyen, der skal være inkluderende og støtte såvel fællesskaber som sundhed og trivsel.
Vi ser frem til at fejre sommeren sammen med københavnerne!