Så er der igen gratis bydelsvandringer i Jernbanebyen
Grundet stor efterspørgsel på tidligere bydelsvandringer i Jernbanebyen, afholdes der nu en række ekstra bydelsvandringer. På bydelsvandringen kan du indledningsvist høre om Team Cobes vinderforslag i den afviklede arkitektkonkurrence om en helhedsplan for området og man kan høre om gode idéer fra de øvrige fire forslag, der indgik i konkurrencen. Vi går derefter rundt i området, hvor du, med udgangspunkt i arkitektkonkurrencens bearbejdede vinderforslag, kan se og høre, hvad der kommer til at ske i Jernbanebyen gennem de næste mange år.
Bydelsvandringerne forløber fra d. 20. april til d. 24. maj på følgende datoer:
Onsdag d. 20. april 2022 kl. 16
Onsdag d. 27. april 2022 kl. 16
Tirsdag d. 10. maj 2022 kl. 16
Tirsdag d. 24. maj 2022 kl. 16
Hver bydelsvandring varer ca. 2 timer og er ca. 3 km lang. Vi starter foran Lokomotivværkstedet på Otto Busses Vej 5A, 2450 København. Vær opmærksom på, at turen slutter ved Vasbygade 10. Herfra er der ca. 900 m tilbage til Lokomotivværkstedet.
Hvis du ankommer i god tid, har du mulighed for at se alle fem konkurrenceforslag, som er udstillet foran Lokomotivværkstedet, hvor bydelsvandringen begynder.
Deltagelse er gratis og alle er velkomne. Der er begrænset deltagerantal. Det er derfor vigtigt, at du på forhånd bestiller en gratis billet.
OBS. Maks. 3 billetter pr. person der bestiller billet.
Grundet stor efterspørgsel er det vigtigt, at du afbestiller din billet, hvis du bliver forhindret i at møde op.
Bestil billetter her.