Invitation til Jernbanebydage – tilmeld dig her
Grundejerne DSB Ejendomsudvikling, Freja Ejendomme og Baneby Konsortiet inviterer indenfor i Jernbanebyen, hvor alle interesserede kan høre om planerne for bydelen, tale med grundejerne og deltage i workshops, byvandringer og midlertidige sportsaktiviteter.
Det sker 28. og 29. september. Tilmeld dig på www.billetto.dk.
Det sker 28. og 29. september. Tilmeld dig på www.billetto.dk.
Alle er velkomne, når grundejerne DSB Ejendomsudvikling, Freja Ejendomme og Baneby Konsortiet (NREP, Novo Holdings og Industriens Pension) inviterer indenfor i Jernbanebyen. Det foregår i og omkring Toldkammerbygningen.
Tilmelding sker via Billetto. Det er gratis at være med – der kan max bestilles fire billetter pr. person.
Aktiviteter på Jernbanebydage den 28. og 29. september 2022
Arrangementet er åbent begge dage kl. 16-19 – kom når det passer dig og deltag i aktiviteterne:
- Se udstillingen om planerne for Jernbanebyen kl. 16-19
- Bliv budt Velkommen til Jernbanebyen! Præsentation af planerne og dialog med grundejerne. Kom kl. 16, 17 eller 18.
- Deltag i workshoppen ’Hele byens lokomotivskov – bydelens grønne områder’. Kom kl. 17 eller 18.
- Deltag i workshoppen ’Toldkammerbygningen - Jernbanebyens fremtidige samlingspunkt’. Kom når det passer dig mellem kl. 16 og 19.
- Kom med på guidede byvandringer i Jernbanebyen. Kom kl. 16 eller 17.30 og kom på en guidet tur i bydelen.
- Oplev og tag del i sportsaktiviteter mellem kl. 16 og 19.
Jernbanebydage afholdes i - og omkring - Toldkammerbygningen, Vasbygade 10, 2450 København SV.
OBS: Indgang til Toldkammerbygningen sker fra Vasbygade.