Første koncert i det gamle fængsel

Af: Thomas Endelt Andersen, Kommunikationskonsulent, Freja Ejendomme
For første gang var der torsdag d. 15. september koncert i de gamle fængselsbygninger i Vridsløselille med elektronisk musik fra Den Sorte Skole og det audiovisuelle artistkollektiv Vertigo.
Vridsløselille koncert

Vridsløselille Statsfængsel transformeres over de kommende år til en levende og grøn bydel. Som led i udviklingen bliver en stor del af de gamle fængselsbygninger centrum for et nyt kulturelt samlingspunkt, Porten, der er navngivet efter fængslets kendte port.

Torsdag d. 15. september blev den første koncert afholdt i de gamle fængselsbygninger med elektronisk musik fra Den Sorte Skole og det audiovisuelle artistkollektiv Vertigo. 

Porten kan med tiden danne rammerne om eks. café, galleri, værksted, museum, folkehus, aktivitetshal, lokal mikroproduktion, markedsdage, koncerter, popup-restauranter og meget mere.

Vil du holdes opdateret om kommende arrangementer, så tilmeld dig nyhedsbrevet på www.vridsloese.dk