Adelgade 75
Det gamle Tinghus i Hobro - Flot og markant liebhaverejendom, tegnet af arkitekt og kongelig bygningsinspektør Einar Packness
- Markant kontor-/domicilejendom
- Centralt i Hobro
- Fremstår i en rigtig god stand med mange flotte detaljer
- Fredet ejendom – oplagt til kontor, liberalt erhverv o.l.
- Det samlede etageareal er til købers disposition pr. overtagelsesdagen
Nu udbydes denne helt unikke kontor- / domicilejendom på i alt 1.366 m², som fordeler sig på 4 etager.
Stueetagen entreres via en imponerende hall med flot hovedtrappe, der leder op til de øvrige etager. Herudover forefindes kontorer og mødelokaler i varierende størrelse. 1. salen er bl.a. indrettet med stort kontorlokale, samt mindre kontorer. 2. salen er bl.a. indrettet med kontorlokaler, køkken, samt spisestue. På alle etager er der toiletfaciliteter. Underetagen er tiltænkt arkivrum, toiletfaciliteter samt teknikrum.
Bag ejendommen er der gode parkeringsmuligheder på egen grund, mens der umiddelbart foran ejendommen er offentlige parkeringspladser. Gården deles med baghuset/arresten og der hører til ejendommen 6 stk. overdækket parkeringspladser / carporte.
Ejendommen har en fascinerende historie, da bygningen oprindeligt blev anvendt som et tinghus, hvor retsmøder og juridiske procedurer blev afholdt. Denne historiske funktion giver ejendommen en unik karakter og en stærk forbindelse til Hobros kulturarv.
Ejendommen har for få år siden fået renoveret tag og facade af P+P arkitekter a/s.
Bygningens arkitektur og detaljer vidner om en tid, hvor funktionalitet og storslåethed gik hånd i hånd, og dette har gjort ejendommen til et symbol på både professionalisme og tradition.
Senest har huset været anvendt til administration for Kriminalforsorgen, der nu er fraflyttet ejendommen. I dag er ejendommens historiske charme stadig intakt, og de oprindelige detaljer er bevaret og integreret i de opdaterede kontorfaciliteter. Denne blanding af historie og nutid giver et inspirerende arbejdsmiljø, hvor din virksomhed kan trives i en bygning med en stærk og værdifuld fortid.
Freja Ejendomme har overtaget ejendommen fra Bygningsstyrelsen.
