Vridsløse - transformationen af ikonisk fængsel
Vridsløse får i de kommende år 1.400-1.600 boliger i varierende størrelser og boligtyper, samt erhverv og iværksætteri fordelt på fem levende, grønne og delvis bilfrie bykvarterer. Kvartererne bindes sammen af grønne og rekreative områder præget af både ny og bevaret natur, der sammen med fængslet vil udgøre kernen i bydelen. Det er planen, at Vridsløse på bydelsniveau får en DGNB-certificering på guld-niveau.
Om Vridsløse
Faktaboks
KOMMUNE
Albertslund
UDVIKLINGSAREAL
160.000 m2
UDVIKLINGSPERIODE
2019-2030 (forventet)
FREJA EJENDOMMES ENGAGEMENT
2019-2025
KØBER
PKAE (PKA og A. Enggaard)
ARKITEKTER/RÅDGIVERE
Cobe, WSP, Rambøll og Cowi
PROJEKTUDVIKLER
Nina Tolstrup (33730824 – nt@frejaejendomme.dk)
En stor del af det samlede fængselskompleks og de omkringliggende bygninger vil blive bevaret, herunder for eksempel hovedbygningen med den ikoniske, grønne port, inspektørboligen og kirken.
Bag udviklingen af den 160.000 m2 store fængselsgrund stod indtil 2025 Freja Ejendomme og entreprenør- og byudviklingsvirksomheden A. Enggaard og arbejdsmarkedspensionskassen PKA, som sammen købte ejendommen af Freja Ejendomme i 2020. Freja Ejendomme var en central aktør i udviklingsprojektet indtil 2025, hvor man overdrog ejendommen til køberne og trådte ud af projektet.
Læs mere her, hvor man også kan tilmelde sig Vridsløses nyhedsbrev: www.vridsloese.dk