Mørkhøj Bygade - ny, grøn bydel ser dagens lys
Den ca. 52.000 m2 store grund ved Mørkhøj Bygade husede indtil 2017 DTU Fødevareinstituttet og nu er planen, at den store erhvervsgrund transformeres til en blandet bydel baseret på bæredygtige principper med boliger, erhverv, og store grønne, rekreative fællesarealer. Et attraktivt bydelshus i forbindelse med den fredede Mørkhøjgård skal understøtte fællesskabet blandt beboerne i den nye bydel og invitere naboområderne indenfor i bydelen.
Om Mørkhøj Bygade
KOMMUNE
Gladsaxe
UDVIKLINGSAREAL
51.920 m2
UDVIKLINGSPERIODE
2020-2030 (forventet)
FREJA EJENDOMMES ENGAGEMENT
2020-2024 (forventet)
KØBER
ALFA Development
ARKITEKTER/RÅDGIVERE
Holscher Nordberg og Tredje Natur
PROJEKTUDVIKLER
Peter Larsson (33730828 – pl@frejaejendomme.dk)
Det er planen, at den nye bydel og de nye bygninger skal DGNB-certificeres til guldniveau og dermed blive Gladsaxe Kommunes første bæredygtighedscertificerede byområde.
Bag projektet står udover Freja Ejendomme ejendomsudvikleren ALFA Development som købte ejendommen af Freja Ejendomme i 2020. Freja Ejendomme forbliver en central aktør i udviklingsprojektet indtil der forventeligt foreligger en godkendt lokalplan i 2024.