Interview med Gunhild Askehave: ”Vi skal finde et fælles sprog for bæredygtighed”

Sp: Kan du starte med at fortælle om din egen baggrund og din relativt nye funktion hos Freja?

Jeg startede som Ph.d. hos Freja i august måned sidste år. Med det samme gik det op for mig, at projektet med Jernbanebyen var i en fase, som virkelig var værd at følge med i for mig som forsker. Holdet var gået i gang med forberedelserne til lokalplanen med alt, hvad det indebærer af forhandlinger og visioner. Hele efteråret har jeg fulgt i hælene på projektlederne og indsamlet data i form af observationer og interviews. Derudover har jeg været på kurser i teori og metode både på danske og et enkelt svensk universitet. Så jo, jeg har haft nok at se til.

Siden jeg blev færdig på Arkitektskolen i København i ’15 har jeg undervist samme sted samtidig med, at jeg har arbejdet på tegnestue. Jeg har altid været meget fascineret af de ’usynlige kræfter’ som former byen. I Amsterdam er husene f.eks. meget smalle, fordi man tidligere opkrævede skat på baggrund af en facades bredde. Med andre ord; lovgivning har givet Amsterdam sit særpræg. Der er masser af sådanne eksempler på, hvordan politik, økonomi og kultur former vores byer, og ikke kun arkitektens formgivning.

Siden jeg gik på arkitektskolen, er der virkelig sket et skifte i forhold til hvor stor en betydning bæredygtighed har som en drivende kraft i byudviklingen. Men der findes mange forskellige, ofte modstridende måder at anskue emnet på. Der bliver gjort forsøg på at måle og certificere, men det er som om begrebet er svært at holde fast ved – udefinerbart eller uhåndgribeligt. Det tror jeg på mange måder, er fordi vi mangler en fælles forståelse af, hvad det indeholder. Vi skal finde et fælles sprog for bæredygtighed.

Sp: Kan du uddybe hvad du mener med en manglende fælles forståelse om hvad begreberne dækker over?

De færreste i byggebranchen i dag vil sige, at de ikke interesserer sig for bæredygtighed. Men hvad der menes med ”bæredygtighed” og hvordan man handler på de overbevisninger, man har knyttet til begrebet, er meget forskelligt. Nogle mener måske, at en salamanders ret til at slå sine folder på Amagerfælled, er det åbenlyst mest bæredygtige hensyn. Andre mener, at det mest bæredygtige er at bygge by på den samme Salamanders habitat, for at få en by tæt på offentlig transport, og derved undgå forurenende pendlertrafik fra forstæderne. Ens egen version af bæredygtighed afhænger af ens specifikke situation og erfaringer.

Denne erkendelse er en helt grundlæggende præmis, når man taler om bæredygtig byudvikling. Vi er simpelthen ikke enige om, hvad begrebet indeholder. En byudviklingsproces består af en masse forskellige interesser og hensyn, som skal gå op i en højere enhed. Selvsamme højere enhed bliver til sidst en bygget by, som vi kan opleve, sanse og bo i.

Sp: Hvad er fokus i din forskning?

Et af de bæredygtighedsbegreber, som bliver brugt mere og mere i byggebranchen i dag, er ”cirkulær økonomi”: en forståelse af, at klodens ressourcer er begrænsede, og dermed udgør loftet for vores økonomiske vækst. Vi mærker det faktisk selv lige nu med den forsyningskrise som finder sted, hvor flere varer bliver utilgængelige eller har lang ventetid, fx mikrochips og batterier til elbiler. Forsyningskæderne viser sig at være sårbare, og materialerne svære at få fat i.

Forskning i cirkulær økonomi inden for byggeriet bygger videre på andre begreber som design-for-disassemble (bygningsdesign som kan skilles ad og genbruges) og cradle-to-cradle (materialer som kan bearbejdes og bruges i et nyt produkt). Undersøgelserne inden for feltet befinder sig ofte inden for det tekniske og naturvidenskabelige og på mikro-niveau - fx produktinnovation. Meget lidt forskning i cirkulær økonomi handler om de værdisæt, normer og den kultur, som skal lægge til grund for at få disse nye materialeløsninger implementeret i byggeriet. Hvis man skal se cirkulær økonomi som et egentligt paradigmeskifte inden for byggebranchen, er der brug for mere forskning i de værdier og visioner som byudviklere og andre aktører i byudviklingen,skal lægge til grund for en cirkulær økonomisk forståelse.

Sp: Hvad er hypotesen i dit projekt?

Jeg tror man bliver nødt til at se cirkulær økonomi som mere end genbrug af byggematerialer. Jeg mener der er tale om et radikalt paradigmeskifte, hvis vi skal lykkes med at skabe en reel bæredygtig branche ved hjælp af den cirkulære tankegang. I den danske ordborg står der, at et paradigme er et ”samlet sæt af anskulelser og normer der ligger bag ved og bestemmer de fremherskende teorier og metoder indenfor et bestemt område”. Min hypotese er, at der er brug for at kortlægge, hvordan det styrende paradigme i byggeriet virker i dag, hvis man skal have held med at finde en ny måde at gøre tingene på i morgen. Jeg ved godt det lyder lidt radikalt, men det er også ekstreme problemer, vi står overfor både som klode og som branche.

Når det er sagt, så kan jeg også se, at der er rigtig mange spirende tiltag i dag, som peger på en helt ny måde at gøre tingene på. Nye investeringsformer, nye måder at bygge på. Men hvad betyder det? Hvad skal man tro på som investor for at vælge et lavere afkast på en investering, til gengæld for mere bæredygtighed? Det et eksempel på nogle tendenser, som er med til at styre, hvordan der bliver bygget, og hvordan vores byer ser ud. Derfor mener jeg, de er vigtige at undersøge i en forskningsmæssig sammenhæng, hvis vi skal have held med at omstille branchen.

Sp: Hvordan passer Freja ind i dit projekt?

Freja er et godt afsæt for min case, da hverdagen her ofte består af, at få god kvalitet i byerne ud af en masse forskellige - og ofte modsigende - interesser. Udgangspunktet for mit studie er projektledernes arbejde med udarbejdelsen af en lokalplan til Københavns nye bydel, Jernbanebyen, på det tidligere godsbaneareal syd for Vesterbro. Freja har sat høje ambitioner for projektet: ambitiøse, danske investorer, dygtige og erfarne rådgivere. Forudsætningerne for et godt projekt er til stede. Hvis noget bliver svært i denne case, er chancen for, at det også bliver det i et mindre ambitiøst projekt nok stor. Det kalder man indenfor kvalitativ forskning for en ”extreme case”.

Sp: Hvordan kan Freja og andre bruge resultaterne fra dit projekt?

Freja Ejendomme er ofte bindeleddet mellem investor, myndigheder, borgere og eksterne rådgivere. Freja har en stor interesse i at vide mere om cirkulære forståelser og strategier på et overordnet plan som kan bruges i byudviklingen. Målet med projektet er, at når de cirkulære strategier bliver en del af Frejas værktøjskasse, vil de kunne hjælpe innovative eksterne rådgivere i den private sektor med at realisere deres cirkulære løsninger, og samtidig give kommunerne redskaber til en cirkulær omstilling. I sidste ende er det til gavn for både lokalsamfund rundt om i landet og for private virksomheder i byggeriet.

Gunhild Askehave Rassov er ansat hos Freja Ejendomme i en erhvervs-Ph.d. Projektet er støttet af Innovationsfonden og RealDania og er en del af Blox Hub netværket ”Circular Build Environment Research Network”. Den akademiske vejledning er delt mellem Det Kongelige Akademis skole for Arkitektur og Malmö Universitet.