Book gratis billetter til Jernbanebydage (UDSÆTTES)

Af: Thomas Endelt Andersen

Grundet de stigende smittetal og seneste skærpede påbud og restriktioner, har vi besluttet at udsætte afviklingen af Jernbanebydage til et senere tidspunkt, men det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at sige hvornår. Hvis du gerne vil holde dig orienteret om nyheder fra Jernbanebyen - herunder hvornår vi afholder Jernbanebydage - kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev på www.jernbanebyen.dk.

2. og 3. oktober afholdes Jernbanebydage, hvor alle interesserede kan besøge Jernbanebyens bydelsværksted og deltage i bydelsvandringer.

Alle er velkomne, når grundejerne Freja Ejendomme og DSB Ejendomsudvikling inviterer indenfor i Jernbanebyen. Kom og besøg Kedelsmedjen i Jernbanebyen, hvor vi indsamler og udstiller gode idéer og forslag til bydelens udvikling. Her kan du også møde grundejerne og høre mere om planerne for udviklingen og dine muligheder for at være med undervejs. Arkitektskolen Aarhus udstiller desuden studenterprojekter om Jernbanebyen, og du kan selv bidrage med en god idé til Jernbanebyen.

Det er også muligt at deltage i en bydelsvandring i Jernbanebyen, hvor grundejerne viser området frem og fortæller om planerne for Jernbanebyens udvikling.

Book billet til begge arrangementer her

Det er gratis at deltage. Vær opmærksom på, at billetter til hhv. bydelsvandring og bydelsværkstedet skal bookes separat.

Læs mere om Jernbanebyen her

Vi tager forbehold for, at der kan komme ændringer i programmet, såfremt myndighedernes Covid-19-retningslinjer ændrer sig.