Fra modernistisk domstol til hyggeligt daghjem
Det er en klar vinterdag, da Freja besøger Tårnbys nye daghjem. Indenfor sidder flere grupper af ældre og småsnakker i det, der engang var foyeren. De store glaspartier sørger for masser af lys, så her er en varm og venlig atmosfære. Vi bliver taget imod af teknisk chef i Tårnby Kommune, Betina Grimm, afdelingsleder Peter Günther og projektleder Morten Sylvest Olsen, der har taget sig tid til at vise os, hvad kommunen har fået ud af den tidligere retsbygning.
- Vi er virkelig glade for projektet. Vi synes, at vi har fået et ualmindeligt godt hus for et ganske beskedent budget. I alt har projektet kostet under ti millioner kroner, siger Peter Günther og fortsætter:
- Da bygningen kom til salg, vidste vi, at den ville være helt ideel for kommunen. Den ligger i det samme område som kommunens sundhedshus, bibliotek og idrætshal, så beliggenheden var perfekt.
Vigtigt at bevare arkitekturen
Domstolsbygningen er opført i 1999 og tegnet af Dorte Mandrup Arkitekter. Arkitekturen bærer præg af store glaspartier, fine rene linjer og en flot sammenhæng mellem ude og inde. Den smukke arkitektur var alle enige om skulle bevares i det nye projekt. Derfor er der foretaget meget få ændringer af den oprindelige rumdisponering med undtagelse af køkkenet, der er opført i det gamle tinglysningskontor:
- Vi har godt 72 ældre, som kommer i daghjemmet. Det er ældre, som er raske nok til at bo i eget hjem, men nogle har måske brug for hjælp til at få et bad eller til genoptræning. Det kan de få her samtidig med, at de møder andre ældre og får et socialt fællesskab. Vi serverer varm mad til frokost hver dag. Derfor har vi brug for et større køkken til at forberede maden, siger Betina Grimm.
Få forandringer
Domstolen er tegnet med et flot midterparti med høje glasfacader, der lukker kaskader af lys ind. Det flotte lyse rum er i dag taget i brug til genoptræning. Et par ældre får hjælp til at styrke armmusklerne, da vi kigger ind. Andre er ved at gøre sig klar til frokosten, som serveres inde i de gamle retssale.
- Det er faktisk utroligt, hvor meget vi har fået ud af den oprindelige arkitektur. Vi har fået en masse forskellige rum og har ikke skullet forandre ret meget. I dette rum har vi kun sat akustiske lofter op, resten er, som det var før. Mens der er spisesal i de store retssale, så kan du gå ind i de mindre sale og se tv eller spille et spil, siger Morten Sylvest Olsen og viser ind i et mindre rum, der er indrettet som en stue med en fladskærm i den ene ende og en gammeldags radio i den anden.
Nyt & gammelt
Koblingen mellem den moderne arkitektur og de ældres historie er synlig flere steder i huset. Således er der en gammeldags servante med et guldaldermaleri ovenover i et af hjørnerne. Flere af rummene har også malerier med mere end 50 år på bagen, der bryder de stramme arkitektoniske linjer. Det er gaver fra pårørende, som er med til at bringe minderne frem hos de ældre og gøre arkitekturen mere nærværende for brugerne.
Udenfor har gårdhaverne også undergået en forvandling. Hvor det før handlede om at holde de dømte indenfor, så lægger personalet i dag en indsats i at få de ældre udenfor. I gårdhaverne er der tegnet aktivitetsbaner, der opmuntrer de ældre til at bevæge sig og her bliver ofte spillet bold. Ja, det er sågar muligt at få en gyngetur i sin kørestol takket være en specialbygget gynge. På de hvide vægge i gårdrummet er malet en række små hyggelige billeder, som de ældre kan se på, hvad enten de befinder sig ude i gårdrummet eller indenfor i en af spisesalene.
- Brugerne og de ansatte er virkelig glade for stedet. Her er mange muligheder for at dyrke forskellige interesser. Ovenpå har vi for eksempel både hobbyrum, gymnastiksal, sygeplejerske og frisør. De ældre nyder at komme her. På en måde har vi fået meget mere, end vi ville have fået, hvis vi havde bygget nyt, slutter Morten Sylvest Olsen.